Hos os er ingen dage ens! Vi har planlagte pædagogiske aktiviteter som er tilpasset årstider og højtider, og vi laver også spontane aktiviteter, med det som optager børnene i nuet.
Vi benytter os af at vi bor med natur til alle sider, og nyder at komme ud og se på området. Vi er i skoven, ved fjorden, ved havet eller vi besøger dyrene på markerne omkring byen.
Hver torsdag er det 'turdag' for børnehaven, hvor de har madpakker med, og tager på tur i det omkringliggende område. Enten på gåben, med bussen eller på cykel.
Vuggestuen tager også på korte ture flere gange ugentlig. Enten på cykel eller med klapvogne.